Person with blue tile background

Manu Sareen - At leve med ADHD og Autisme

09.09.2025 - 19.00

Genre

Foredrag

Venue

Forum Atrium

Arrangør

streger

Manu Sareen - At leve med ADHD og Autisme

For år tilbage, fik Manu Sareen stillet diagnosen ADHD, og yderligere flere år senere blev han også udredt med autisme. Det første han tænkte var; Hvordan kan jeg have en børnesygdom? Men han blev klar over, at rigtig mange voksne mennesker lever med ADHD og autisme. Han ville ønske, at han havde kendt til sine diagnoser tidligere i livet, så uroen, melankolien, den pludselige udbrændthed og det indre kaos havde fået en forklaring.

Han har skabt en politisk karriere og et forfatterskab, men på trods af succeserne, er der også en anden side. Diagnoserne har kostet ham dyrt, både professionelt og privat, med forliste ægteskaber, tabte jobs og venskaber. Flere gange har han truffet afgørende valg i sit liv, som bagefter har været uforklarlige for ham selv. Det har flere gange efterladt ham dybt forundret og forvirret over hans impulsivitet.

I dette foredrag fortæller Manu historien om at leve et liv med ADHD og autisme, uden at vide det. Om en grundlæggende ensomhed, der knytter sig til at føle sig anderledes og om de enorme omkostninger det har haft for ham. Han fortæller også om styrkerne ved ADHD og autismen; jernviljen, gåpåmodet, hyperfokus og kreativiteten.

Kom og oplev en aften med Manu Sareen, hvor du får en øjenåbner for livet med ADHD- og autismediagnosen, på godt og ondt.