AC Horsens - Lyngby
Søndag den 19. marts klokken 18.30: AC Horsens – Lyngby
AC Horsens sparker forårspremieren i gang med hjemmekampen mod Lyngby, der også er et opgør mellem nummer et og tre i rækken. ”De Gule” har revanche til gode fra efterårets kamp på Lyngby Stadion, hvor værterne vandt med 2-1 og dermed tilføjede AC Horsens sæsonens første nederlag. Christian Gytkjær scorede hjemmeholdets mål og Rasmus Katholm reducerede.
Lyngby Stadion har været et fort i denne sæson, hvor samtlige syv hjemmekampe er blevet vundet, men holdet har det noget sværere på udebane. Her er det blevet til to sejre, tre uafgjorte og tre nederlag i otte kampe. AC Horsens har det godt i hjemlige omgivelser, hvor syv kampe på CASA Arena Horsens har givet fem sejre, et uafgjort resultat og et nederlag.
Allerede nu kan du købe billet til kampen hos administrationen på Langmarksvej 59, 3. eller ved at klikke ind på www.achorsens.dk. Børn (0-14 år) har gratis adgang til unummererede pladser på CASA Arena Horsens i denne sæson. Billetterne udleveres ved udvalgte indgange på Nord- og Syd-tribunen på kampdage. Hvis børn skal sidde på nummererede pladser, så kommer de ind til pensionistpris og billetterne sælges kun i forsalg.
Læs mere på www.achorsens.dk.
|